Indtil nu har jeg designet 8 online digitale fobiprogrammer. Du lærer først vha moderne velafprøvede psykologiske metoder at 0-stille (desensibilisere) din panikknap inde i din hjernes amygdala overfor din fobi. Derefter kan du direkte teste resultatet i de 360° film, jeg har optaget til netop den fobi, som du køber et program imod, dvs. du bliver eksponeret for det, der før fik dig til at lave undvigemanøvre.
Virtuel reality har været brugt i mere end 20 år - primært til spil.
Anvendelsesmulighederne breder sig i raketfart. F.eks. til undervisningsbrug, underholdningsbranchen samt inden for kunst og turisme. Uden af belaste CO2-udslippet kan du f.eks. gå over Mount Everest, tage en kanaltur på Rio Grande eller en landing med en Boeing ved blot at sidde med VR-headsettet derhjemme. Indenfor sport bruger f.eks. både NFL, NBA og amerikanske ski OL-deltagere VR til træning, indenfor bilindustrien anvender Ford, BMW og VW det i opstarten af nye modeller. VR anvendes i den medicinske verden foruden til mine fobi-programmer til stress og angsthåndtering f.eks. social angst, PTSD, autisme, rehabilitering mm.
Prisen falder drastisk på VR-headset, som bruges til at se de 360° film i.
De fleste køber et VR-headset i online-butikker til kr. 3-500,-.
Ligeledes falder prisen på de VR-kameraer, som kan optage 360° film.
Og samtidig med at prisen falder, så stiger kvaliteten.
Når du ser en VR-film, så bliver hjernen overtaget af det, du ser. Sådan at forstå, at VR-filmen er projiceret som over på en boble hele vejen rundt omkring dig. Så det er dig, der styrer, hvad du vil se på. Og filmen skaber virkelige følelser, som din rationelle hjerne ikke kan kontrollere.
Lad os tage et par af mine egne eksempler:
Med headsettet på tager jeg elevatoren op til 90. etage. Døren åbner sig, og der er en planke, som rækker 2 m ud i rummet. Forinden er der lagt en tilsvarende planke foran mig på gulvet - inden jeg fik headsettet på. Nu opfordres jeg til at gå ud på planken - men selv om jeg ved, at jeg står på jorden, så nægter min hjerne at træde ud på planken - for min hjerne opfatter jo kun, at jeg ser ned i afgrunden flere hundrede meter nede!!! Jeg beder om at støtte mig til personen, der står ved siden af mig, og nu tør jeg gå ud på planken - som jo altså kun er 2 cm høj!!! En anden forsøgsperson når kun lige at se planken oppe i højden, inden headsettet rives af...
I det mere avancerede Oculus Quest headset skulle jeg interaktivt bokse med en skræmmende modstander, og da kampen blev sat i gang - ja så var det mig, der hev headsettet af - for jeg blev hunderæd for at få tæv!!! Først efter at have sundet mig og mandet mig mentalt op, turde jeg kæmpe mod overmagten. Og jeg følte virkelig, at jeg blev slået ud, da jeg blev ramt for 5. gang - og det hele blev sort - indtil jeg tog headsettet af igen - puha.
Hvis du vil vide mere, kan du læse min kronik fra JP februar 2019: